Ny CD udgivelse: Den yndigste Rose

Del dette

Pressemeddelelse


En ny Cd udgivelse som indfanger 1700-tallets trang til spontanitet under titlen:  Den yndigste Rose. Det danske jazz-band, ‘Jazz på dansk’, har høstet ros for sine tidligere jazzfortolkninger af sange og salmer fra den danske sangskat.

Nu har bandet med glæde ved improvisation, som både ejer inderlighed og friskhed, formået at give 1700-tals melodier og tekster et nyt liv. Desuden er der numre med to solister: Torhild Ostad, den norske folkesangerinde der fortolker Brorson på de norske folketoner med en renhed, sødme og klarhed som kom sangen til os fra de norske fjelde; og Sinne Eeg, vores store danske jazzsangerinde, som med stor sensualitet og styrke fortolker salmer som Sorrig og Glæde og giver ny kraft til Bellmans toner. 

Cd’en er blevet til i et samarbejde med Taarnborg, et Brorsoncenter i Ribe som i mange år under overskriften Salmernes hus har arbejdet for at udbrede kendskabet til salmer i almindelighed og Brorson i særdeleshed. Taarnborg har tidligere udgivet Cd’er samt en bogserie, hvor kunstnere i ord og billeder fortolke salmer af forskellige danske salmedigtere. De nye musikalske fortolkninger er en neddykning 1700tallets åndelige sange, med Kingo som den allertidligste over Brorson til Bellman som den seneste. Melodierne har et musikalsk raffinement og udgivelsen demonstrerer, hvordan de på en gang er iørefaldende og avancerede og samtidig både legende og stærke.

Release: 2/2-2020 kl. 15 i Ribe Domkirke